Alle Amazon Prime kunder kan nu prøve tøjet på, før de køber

Amazon har på det seneste kørt en række forskellige eksperimenter. Heriblandt ét eksperiment, hvor de har valgt at have fokus på tøjmarkedet. Igennem Amazons levetid, så har de været stærkest på produktgrupperne bøger og elektronik, men noget tyder på, at det skal være slut.

Eksperimentet sluttede d. 23 Juni og er nu tilgængelige for alle Amazon prime kunder i US

“Når Amazon eksperimenterer, ligesom de har gjort her, så gør de det med en række udvalgte kunder forinden. Indtil videre har dette tilbud kun været for “inviterede” Amazon Prime brugere. Når de tester nye koncepter, så er det altid i hjemlandet (US)”

Helt konkret så fungerer konceptet sådan her:

  • Man laver en ordre med det tøj (mindst 3 stykker), som man godt kunne tænke sig at prøve.
  • Man modtager tøjet (i de større byer i US, kan man få pakker leveret på få timer) og selvfølgelig gratis levering.
  • Man prøver tøjet på derhjemme, ser om man kan lide det og bestemmer sig indenfor én uge.
  • Hvis man ikke bryder sig om halvdelen af tøjet, så bestiller man bare en afhentning af tøjet. De hæver kun penge for det tøj, som man har valgt at beholde.
  • Alt efter hvor meget af tøjet man vælger at beholde, kan man også få op til 20% rabat på bestillingen.

Hvilket tøj? Hvilke størrelser? Hvilke køn?

Der sælges tøj i alle størrelser, til både mænd, kvinder, babyer og børn.

Tøjet man kan bestille igennem “prime wardrobe”, vil kun være tøj, som Amazon sælger. Dette er ensbetydende med at dette kun kan lade sig gøre, hvis tøjet er et af de brand, som Amazon selv sælger/forhandler.

Hvilket også betyder du ikke har gavn af denne service som Seller, hvis du sælger tøj igennem Amazon fra dit eget brand.

Amazon Echo?

Funktionen er også integreret med Amazon Echo. I Danmark er vi ikke blevet så gode venner med “home assistants” endnu, men det er de i US.

Derfor kan du også bestille tøj, imens du står i køkkenet og laver mad. Hvis du har oprettet kurven, men ikke har fået bestilt endnu, vil du kunne færdiggøre bestillingen ved hjælp af din højttaler i køkkenet og din stemme.

Direkte konkurrence med Zalando

Zalando er en tysk virksomhed, som er vokset igennem de mange sidste år. De er blandt top 5 af de største webshops i Tyskland og Danmark, men overgår ikke Amazon i Tyskland.

Da Zalando i forvejen har lanceret et loyalitetsprogram (ZET) med lignende funktioner, vil de ende i direkte konkurrence med Amazon. Det bliver spændende at se, hvem der løber med sejren.

No Comments
Post a comment